ABUS & Byens Låseteknik case
Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Cases
ABUS Nordic & Fri BikeShop
Byens Låseteknik - wAppLoxx Pro™
ABUS og sikringsfirmaet VS Automatic
Høj fleksibilitet for biblioteksbrugere
Elstyrken sikrer udsat TopDanmark ejendom med ABUS


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

Montør: - Det elektroniske låsesystem er nemt og brugervenligt for mig at montere - og for kunderne at bruge

   

 

Selvom det er nyt for montør Claus Hagsten Jensen at opsætte elektroniske låsesystemer, har han allerede solgt flere wAppLoxx PRO fra ABUS. For ham gjorde det hele forskellen, at låsesystemet er simpelt og brugervenligt. Og fordelene har kunderne også fået øjnene op for.

I Horsens og omegn arbejder Claus Hagsten Jensen som montør i Byens Låseteknik. Han har på kort tid fået god erfaring med at opsætte ABUS’ elektroniske låsesystem wAppLoxx PRO, da han har oplevet stor interesse for det smarte låsesystem fra både virksomheder og private.

– Jeg havde snust til nogle andre elektroniske låsesystemer, men dem kunne jeg simpelthen ikke finde ud af. Da jeg talte med Torben Christensen fra ABUS om wAppLoxx PRO, gav det meget mere mening. Han hjalp mig i gang, og det viste sig, at systemet slet ikke er indviklet, men ganske logisk og brugervenligt. Både for mig som montør og for mine kunder at bruge, lyder det fra Claus Hagsten Jensen og tilføjer:

– Det er meget simpelt at montere, også for en som mig, der ikke tidligere har arbejdet med elektroniske låsesystemer. Der skal blot bruges et fast internetkabel, som skal kobles på wAppLoxx-systemet. 

Direkte styring fra telefonen

Elektronik og apps er i forvejen en stor del af de flestes hverdag. Af samme grund har Claus Hagsten Jensen oplevet stor interesse fra både privatpersoner og virksomheder, og han har på kort tid monteret en del systemer og giver løbende tilbud til både private og virksomheder. Claus Hagsten Jensen har desuden en demo på sin telefon, så han kan vise potentielle kunder, hvordan det fungerer.

– Et elektronisk system er selvfølgelig lidt dyrere, men det fører mange muligheder med sig. Normalvis, hvis en nøgle bliver væk, skal man nærmest udskifte alt, men med wAppLoxx PRO er det klaret med enkelte klik. Og systemet sørger for, at du kan holde styr på adgangen, uanset hvor du er.

Et system, der skaber tryghed

wAppLoxx PRO byder blandt andet på en elektronisk logbog, og systemet kan kobles sammen med et kamera, så kunden kan se og kontrollere, hvem der kommer ind i hvilke tidsrum. For eksempel hvis der kommer håndværkere eller rengøringsdame forbi hjemmet. Eller kunden kan gøre sit liv nemmere ved at låse døren op med sit Apple Watch efter en løbetur.

– Det er tryghedsskabende at kunne se, hvem der står ved døren. Både hvis man er hjemme eller ude, siger Claus Hagsten Jensen.

For virksomheder giver det smarte låsesystem også god mening, blandt andet i forbindelse med udskiftning af medarbejdere, der kan få eller miste adgang til arbejdspladsen.

 

Fakta om ABUS wAppLoxx PRO TM

  • Kan håndtere op 32 cylindere og have 500 brugere og kan tilkobles ti kameraer.
     

  • Systemet kan både tilgås via app på telefonen eller iPad eller direkte fra en browser.
     

  • wAppLoxx er både egnet til virksomheder og private hjem.
     

  • Låsen findes som oval-, profil-, halv profil- og rokokocylinder og kan derfor erstatte en eksisterende lås i de fleste danske dørtyper.
     

  • Desuden kan du med halv profilcylinderen også tilføje en hængelås til systemet.

         

Fire gode argumenter for ABUS wAppLoxx PRO til dine kunder:

  1. Hold styr på hvem, der har adgang
    Kunden kan selv styre, hvornår fx rengøringsdamen kan lukke sig ind i hjemmet og hvilke medarbejdere, der skal have adgang til virksomhedens produktionshal eller kontorlokaler. Kunden har dermed kontrol over, at uvedkommende ikke kan få adgang.
     

  2. Lås op, uanset hvor kunden befinder sig
    Kunden styrer låsesystemet via en app eller i browseren på en PC. Det betyder, at de kan låse døre op, uanset hvor de er og kan lukke personer ind blot ved et enkelt klik på mobilen. Også hvis kunden skal ud at løbe, kan de låse døren med en app og behøver derfor ikke have en nøgle med, der kan risikere at blive tabt.
     

  3. Undgå dyre udgifter, hvis uheldet er ude
    Der er langt færre omkostninger, hvis kunden taber den lille brik, der fungerer som nøgle. Den fjernes nemt fra systemet og en ny udleveres. Da systemet er online, er den gamle brik med det samme værdiløs. Ved låsesystemer med traditionelle nøgler skal du omkode låse for at være på den sikre side, og det koster hurtigt mange penge – især for virksomheder med mange nøgler i omløb.

  4.  Taler sammen med andre systemer

    Kunden kan koble både kamera og alarm til låsesystemet. Med overvågningskamera kan de se, om det fx er de bestilte håndværkere, de lukker ind. Med en tilkoblet alarm kan kunden automatisk slå alarmen til, når de låser døren og slå den fra, når de låser op igen.

 

Forfatter: Lisa Dupont Lehtinen
Sikringsnyt 2021

 

ABUS Nordic A/S Egeskovvej 15A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 60 60 00
Fax +45 70 60 60 01
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: https://abus.no
Kolofon
Privatlivspolitik